Affald

Der foretages ikke renovationsafhentning i forbindelse med ind-/udflytning. Det kan derfor være at affaldssækken er fyldt. Affaldet vil dog blive fjernet ved næste regulære renovationsafhentning. OBS: Kun originale affaldssække må benyttes.

Afrejse

Ferieboligen skal forlades inden kl.10.00 på afrejsedagen. Nøglen afleveres/anbringes samme sted, som den befandt sig ved ankomsten. Ved afrejsen skal ferieboligen efterlades i opryddet og rengjort stand, og vinduer/døre skal lukkes/låses. Alle møbler og øvrigt inventar skal placeres samme sted som ved indflytningen. Strøm skal aflæses og forbruget noteres til afregning.

Såfremt I ønsker at forlade ferieboligen før det aftalte afrejsetidspunkt, skal dette af forsikringsmæssige grunde meddeles til udlejningsbureauet.

Afstande

De angivne afstande er givet efter bedste overbevisning og er skønnet LUFTLINIE, hvorfor afvigelser kan forekomme. Dette betyder, selvom der er angivet en kort afstand til stranden, at man ikke altid kan gå den direkte vej, bl.a. på grund af stejle kyster eller privat ejendom.

Ankomst

Ferieboligen står til rådighed fra kl. 15.00 på ankomstdagen. Nøglen udleveres/deponeres på det i kontrakten angivne adresse. Der kan ikke påregnes tidligere indflytning, idet ejeren har adgang til huset i tidsrummet fra kl. 10.00 – 15.00 for at udføre små reparationer, vedligeholdelse og klargøring af ferieboligen til næste lejemål.

Bilkørsel

Der skal medbringes kørekort, registreringsbevis samt forsikringsbevis og gerne SOS-kort. I Danmark SKAL der køres med sikkerhedssele og NÆRLYS!!! Hastighedsbegrænsninger er: 50 km/t i byområder, 80 km/t på landevejene, 110/130 km/t på motorveje såfremt ikke andet er oplyst. Der opkræves markante bøder for overskridelser og udenlandske turister skal betale disse på stedet.

Brændeovn

Brænde er IKKE inkluderet i lejeprisen. Brænde kan købes ved købmanden eller tankstationen. Brænde som forefindes i boligen er privatejendom og må kun bruges hvis dette er oplyst af ejeren. Der må ikke benyttes affaldstræ fra stranden e.l.

Brændeovn må først tømmes for aske, når den er helt afkølet. Der kan være brandfare indtil 3 dage efter brug. Derfor kan det forekomme at asken ikke er fjernet ved ankomsten. Den afkølede aske tømmes i affaldssækken.

Danmark

Oplysninger og informationer om Danmark findes på www.visitdanmark.com, den officielle hjemmeside fra Danmarks Turistråd.

Foto

Det kan forekomme at ferieboligen er blevet malet eller på anden måde forandret, at møblerne er udskiftet og udenoms arealet er anderledes beplantet, således at den adskiller sig fra de viste billeder.

Fugt

Når et feriehus står tomt i en længere periode, kan indeklimaet virke fugtig og klamt. Dette kan afhjælpes ved en grundig udluftning straks efter ankomsten.

Glemte sager

Skulle I have efterladt personlige ejendele i ferieboligen, bedes I kontakte udlejeren, som vil eftersende det glemte pr. efterkrav til hjemmeadressen. Udlejeren hæfter ikke for glemte ejendele, som ikke kan findes.

Gæster

Der må – af forsikringsmæssige og bygningstekniske hensyn - ikke overnatte flere personer en angivet i præsentationen. Det er derfor hellere ikke tilladt at opsætte telte, campingvogne eller autocampere på grunden.

Havegrill

Ved nogle huse forefindes havegrill, også selvom dette ikke er oplyst i præsentationen. Udlejer påtager sig intet ansvar for standard og renlighed.

OBS: Engangsgrill må ikke placeres direkte på træ-, plastic- eller græsunderlag, da den laver brandmærker.

Havemøbler

Der er som regel tale om et bord samt en bænk eller stole. Der forefindes ikke altid hynder til havemøbler. Antallet af havestole svarer ikke altid til det antal personer, der må bo i ferieboligen. Parasol, liggestole eller drømmesenge er ikke standard, men forefindes dog i mange huse.

Hems

Hemsen er som regel uden afskærmning og der er adgang via en stejl trappe/stige. Man kan som regel ikke stå oprejst. Sovepladserne består af løse skumgummimadrasser eller smalle brikse. Hemsen er ikke velegnet til små børn, ældre eller gangbesværede.

Husbeskrivelse

Opfattelse af inventaret er individuelt gengivet, og afhænger af den enkelte husejers smag. Beskrivelsen er udformet efter bedste overbevisning, men der tages forbehold for ændringer samt evt. trykfejl. Grundplanstegninger er afbildet så nøjagtigt som muligt, men er kun vejledende. Afvigelser for så vidt angår sengefordeling, placering af brændeovn, toiletter, sauna m.v. kan forekomme.

Husdyr

Der må medbringes 1 (et) husdyr i de huse som er markeret med ”Husdyr tilladt”. Hvis I ønsker at medbringe mere end ét husdyr, skal I henvende jer til udlejer. Lejeren hæfter for evt. skader forvoldt af husdyret. Hunde og katte må ikke efterlades alene i ferieboligen. Hunde må normalt tages med på stranden. IFLG. DANSK LOV SKAL HUNDE FØRES I SNOR!!! Det er ikke tilladt at indføre kamphunde. Før afrejsen til Danmark bør I kontakte veterinærmyndighederne i jeres eget land eller alternativt det danske fødevaredirektorat på tlf.: +45 3395 6000.

Køkkenudstyr

Der forefindes som regel glas, kopper, tallerkener, bestik m.m. til det antal personer som svarer til det højst tilladte antal personer i ferieboligen. Der er desuden de fornødne gryder, pander, skåle og andre køkkenredskaber til den daglige madlavning i ferieboligen.

Larm

Selvom I holder ferie i Danmark, går det daglige liv videre. Der kan derfor forekomme larm fra f.eks.: byggepladser, restauranter, flytrafikken, biler, motorbåde, militærøvelser m.m. Udlejer kan ikke påtage sig ansvar herfor.

Lejeredskaber

Enkelte husejere har installeret sandkasse, gynge, rutschebane, klatrestativ m.m. på grunden. Brugen af disse redskaber er på eget ansvar. Udlejer er ikke ansvarlig og kan ikke gøres erstatningspligt for sikkerhed og standard af disse redskaber.

Liggestole

Liggestole og solvogne er ikke standardudstyr, og det kan derfor ikke tages for givet at disse forefindes i ferieboligen.

Linned

Til alle sengepladser forefindes dyner og puder i feriehuset. I skal kun medbringe linned, dyne- og pudebetræk samt håndklæder og viskestykker. Linnedpakker kan lejes ved de fleste nøgleudleveringsteder. Indholdet af pakken varierer og pakken skal forudbestilles.

Lukketider

Forretningerne i ferieområderne har, især om sommeren, ofte åbent alle ugens dage helt frem til kl. 21.00. I de større byer er de normale åbningstider på hverdage fra kl. 10.00 – 17.30 og om lørdagen til kl. 13.00. Enkelte dagligvareforretninger holder også åbent om søndagen til kl. 16.00.

Uden for højsæsonen lukker nogle af de lokale forretninger og afstanden til nærmeste købmand kan derfor væres længere end angivet i huspræsentationen.

Lyst- og sportsfiskeri

Der kræves fisketegn i hele Danmark. Fisketegn kan købes hos turistbureauerne og de fleste nøgleudleveringssteder, ligesom de kan købes på Internet under adressen www.fisketegn.dk.

Mangler

Eventuelle mangler/skader skal omgående meddeles til udlejer, således at der er mulighed for at afhjælpe manglen eller reparere/begrænse skaden.

Medbringes

Husk at medbringe sengelinned (bredden af sengene varierer og det er derfor en god ide at medbringe store lagner og ikke spånlagner), håndklæder, viskestykker, karklude, rengøringsmidler, toiletpapir, evt. sengetøj til barneseng m.v.

Nøgle

Som regel er der kun én nøgle pr. hus, selvom ferieboligen kan bebos af flere familier. Såfremt der er separat nøgle til postkasse, skur, garage, anneks m.v. forefindes denne i ferieboligen.

Reklamationer

Eventuelle reklamationer skal omgående meddeles til udlejer, så disse kan afhjælpes. Lejer er forpligtet til at give udlejer en rimelig frist til afhjælpning. Hvis lejer rejser fra ferieboligen uden at have underrettet udlejer, bortfalder enhver erstatningspligt, idet lejer selv har umuliggjort en rettelse af fejlen/skaden.

Senge

Sengestørrelsen varierer i længden fra 1,80 m – 2,00 m. Dobbeltsenge, som ofte består af kun én madras kan være 1,20 – 1,80 m bred og betegnes ved nogle udlejer som ¾ senge op til 1,40 m. Enkeltsenge varierer fra 0,70 - 0,90 m og er delvis forsynet med skumgummimadrasser. På hemsen består sovemulighederne for det meste af løse madrasser eller brikse. Dyner, puder og rullemadrasser vaskes ikke efter hvert lejeskift. Husk altid selv at medbringe dyne og pude til barneseng.

Skabsplads

Skabspladsen er generelt begrænset, således at der ikke er plads til alt medbragt tøj. Der forefindes ikke altid bøjler i husene. Der kan være private genstande i nogle skabe og skuffer.

Skadedyr

Udlejer hæfter ikke, og har intet erstatningsansvar ved evt. forekomst af insekter eller skadedyr i ferieboligen. Husene ligger på naturgrunde og der kan forekomme myrer, fluer, ørentvister, bænkebidere, mus o.l.). I akutte og ekstreme tilfælde bedes tages kontakt med udlejer.

Skader

Evt. skader i ferieboligen meddeles omgående til udlejer, så disse kan udbedres hurtigst muligt og skaden dermed begrænses.

Slutrengøring

Som regel foretager I selv slutrengøring (såfremt det ikke fremgår af præsentationen, at denne er obligatorisk). Som lejere er I ansvarlige for: opvask, oprydning inde og ude, rengøring af bad, køkken, grill og havemøbler, fejning og støvesugning.

Solarium

Der er som regel tale om et mindre solarium som er monteret over en af sengene eller på hemsen. Rørene er ofte svagere en dem I er vante til. Husk selv at medbringe beskyttelsesbriller.

Solvogne

Solvogne og liggestole er ikke standardudstyr, og det kan derfor ikke tages for givet at disse forefindes i ferieboligen.

Soveværelser

Disse kan være små, men sengene placeret op mod væggen, således at en dobbeltseng kun er tilgængelig fra én side. Natborde/læselamper er ikke obligatorisk.

Strand

Betegnelsen betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om en badestrand. Afstanden er angivet i luftlinie til nærmeste kystlinie. Strandenes udseende varierer alt efter vejr og årstid. Nogle steder er der stejle kyster (om sommeren er der oftest opsat trapper). Adgangen til stranden skal, af hensyn til naturen, foregå ad de markerede stier og veje. Nøjagtige oplysninger om stranden kan fås på www.visitdenmark.com eller de lokale turistkontorer.

Betegnelsen ”børnevenlig strand” betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om en sandstrand. Også på sandstrande kan der findes sten. På nogle strand ved vestkysten er bilkørsel på stranden tilladt.

Størrelse

Ferieboligens størrelse er angivet ekskl. terrasse. Grundens størrelse er ikke ensbetydende med, at hele grunden kan befærdes. Enkelte grundes beliggenhed tæt ved stranden, kan medføre, at en del af grunden benyttes som sti.

Særudstyr

Defekter på f.eks. vaskemaskine, tørretumbler, mikroovn o.l. kan ikke altid afhjælpes i weekenden. Kortvarigt udfald og defekt på dette udstyr berettiger ikke til erstatning. HUSK at læse brugsanvisningen.

Telefon

Nogle få ferieboliger er udstyret med telefon. Der er installeret en tæller – husk aflæsning ved ind- og udflytning. Et tællertrin koster ca. 2 – 2,50 DKK. Alarmcentralen kan altid kontaktes på ”112”.

Terrasse

Ved de fleste huse forefindes træterrasser, der i nogle tilfælde er afskærmet.

Varmtvandsbeholdere

De fleste beholdere kan rumme 30-50 l vand, hvilket svarer til 2-3  x brusebad. Dette skal der tages højde for, når huset bebos af flere personer.

Ændringer

Der tages forbehold for ændringer af åbningstider samt lukning (sæsonlukning) af forretninger, forlystelser og aktiviteter.